Living the Culture of total Beauty

Dorothée Gilbert

Dorothée Gilbert er primaballerina ved operaen i Paris. Sammen med La Biosthétique har hun indvilget i en dans med kameraet og et personligt interview. Enkel, autentisk … og smuk.

Dorothée Gilberts spontane reaktion på La Biosthétique’s motto ”The Culture of Total Beauty“ lyder: ”Total skønhed omfatter væsnets helhed. Det er, hvad vi har i os, og hvad vi udstråler.“ Man kan dårligt beskrive Dorothée Gilbert selv på en bedre måde. Hun er 37 år, og i 16 år har hun været primaballerina. Dette er den mest ansete titel, som er forbeholdt de allerbedste balletdansere, ved operaen i Paris, og som har gjort hende selvskrevet til hovedrollerne i utallige balletter. Hun har været Giselle, Tatjana i ”Eugen Onegin“, Manon, Chloé i ”Daphnis og Chloé”, Prudence i ”Kameliedamen”, Nikiya i ”La Bayadère”, Odette og Odile i ”Svanesøen”, Julia i ”Romeo og Julia”, Albertine i ”Proust ou les intermittences du coeur” …

 

Hun er mor til en lille datter, gift med fotografen James Bort og lever et stilfærdigt en enkelt liv langt borte fra det hektiske rampelys. For nylig oprettede hun en online-balletskole for herigennem at gøre den klassiske dans tilgængelig for alle og hjælpe andre mennesker gennem pandemien. ”På scenen er det helt essentielt at kunne give alt, hvad man har i sig,” forklarer Dorothée Gilbert. ”Mit største ønske er også at kunne gøre det i hverdagen.” Og på samme måde besvarer hun alle vore spørgsmål – enkelt, præcist og med samme ynde, som kendetegner hendes virke som balletdanser.

 

 

Kan du huske, hvornår du forelskede dig i ballet?

Det var, da jeg var 10 år gammel. Jeg så ”Giselle“ i Capitole i Toulouse. Det var en ballet, som forenede det jordiske med det himmelske. Jeg forstod, at de trin, som jeg øvede mig på hver onsdag eftermiddag, skulle kunne rumme en historie såvel som musik og en visuel opvisning. To år senere bestod jeg danseprøven ved operaen i Paris. Jeg savnede det varme og solrige vejr og det gode brød, som jeg var vant til hjemmefra. Men jeg vidste, at det var et offer, jeg måtte bringe, hvis jeg ønskede at blive balletdanser.

„Skønhed er en erfaring og ikke et faktum.”

Hvordan er dit forhold til din krop? Den er jo også dit arbejdsredskab?

Jeg accepterer den mere og mere. Da jeg var yngre, kæmpede jeg hele tiden med min holdning eller min smidighed. Mit androgyne udseende og min manglende interesse for drenge fik mig til at tro, at ingen nogen sinde ville bryde sig om mig. I dag er min krop min forbundsfælle. Det er vigtigt at acceptere den, som den er, at arbejde med den og ikke imod den og at acceptere dens fejl og mangler. Dansen og kroppen er tæt forbundet – ikke på grund af dens skønhed, men på grund af dens præstation. Muskulaturen og finmekanikken kommer først med tiden. Når man danser, overgår man sig selv.

Hvilken balletfigur synes du er den smukkeste?

Helt klart arabesque – en symbolsk figur inden for den klassiske ballet. Den har noget magisk og ophøjet over sig.

Hvilke balletdansere inspirerer dig?

Monique Loudières, som blev primaballerina, på trods af at hun havde de samme fejl som mig. Det opmuntrede mig meget i min ungdom. Sylvie Guillem er min diametrale modsætning, men en stor inspirationskilde. Jeg har altid beundret kvinder, som har sat gang i tingene, som har medvirket til at give kvinder stemmeret, til at foretage abort – alle disse helt afgørende skridt på vejen mod ligestilling.

Hvordan definerer du skønhed?

Der findes ingen universel definition af skønhed. Alle finder skønheden, hvor han eller hun ønsker at finde den. Ikke mindst i manglerne. En markant næse giver ansigtet karakter. Man bør ikke definere skønhed ud fra akademiske skønhedsidealer eller forestillingen om perfektion, som i sig selv kan være særdeles kold. Skønhed er en erfaring og ikke et faktum.

Hvilken af de karakterer, som du har spillet, har gjort størst indtryk på dig?

Mine forskellige roller har berørt mig af vidt forskellige grunde. Men jeg beundrer Julias styrke og mod. Hun er kun 16 år, da hun træffer en afgørelse, som er meget usædvanlig for den tid, hun lever i. Hun er rede til at gøre alt for Romeo. Som Manon, der stjæler fra sin elsker for at kunne flygte sammen med sin kæreste. De tager skæbnen i deres egen hånd. Friheden til at tænke, handle og elske – og ikke være underlagt en mand eller et arbejde – er afgørende for en kvinde.

Hvilken ballet er din yndlingsballet, når du selv sidder blandt publikum?

Det er ”Manon“. Jeg elsker musikken og historien, og afhængigt af instruktøren kan forestillingen ændre sig betydeligt fra gang til gang. Det er vidunderligt at genopdage en ballet i forskellige fortolkninger, hvor selve teknikken ikke er det afgørende. Det er ikke danserens bevægelse eller balance, som berører mig, men tværtimod udtrykket af følelse.

Hvilke andre kunstarter berører dig i samme omfang som dansen?

Jeg er vild med film. Jeg lægger lige så stor vægt på den æstetiske oplevelse som på historien og de mennesker, som bærer den frem. En skuespiller som Isabelle Huppert, som ikke er bange for ekstreme roller, og som giver sig fuldt ud i … Den værdsætter jeg virkelig. Som danser elsker jeg at kunne gå rigtig langt i mine roller. Og intet er dejligere, end når publikum synes, at min fortolkning virker troværdig!

Skønhed betyder også frihed. Oplever du det, når du danser?

Ja, det gør jeg! På scenen kan man gøre alt det, man vil: Man kan dø, blive levende igen, dræbe nogen, kaste alle normer over bord, spille tusind forskellige roller og samtidig søge efter de følelser, som hver enkelt rolle kræver. Man er helt fri. Tiden mister sin betydning. En forestilling kan være ovre i løbet af ingen tid, eller den kan vare meget længe … Virkeligheden opfattes helt anderledes!

Hvad er det vigtigste, som du har lært i løbet af din karriere?

At jeg hver dag er bevidst om, hvor heldig jeg har været. Jeg har naturligvis også oplevet modgang og har indimellem måttet arbejde hårdere end andre. Men det har gjort mig til den, jeg er nu. Jeg er taknemlig for livet, fordi det har vist mig, hvor vigtigt det er at arbejde. Ellers er alt gået stille og roligt. Jeg er taknemlig for de kærester, jeg har haft, for min mand, min familie …

”Skønheden er spejlbilledet af sjælen, som udtrykker sig i kroppens luner …”

Hvad er dit bedste råd til at føle sig godt tilpas?

At være sig selv. Skønheden er spejlbilledet af sjælen, som udtrykker sig i kroppens luner … Man skal passe og pleje den indre have og stråle udadtil. For skønheden er et smil, et blik. Det er ikke næsens længde eller hud uden rynker.

Og du – hvornår føler du dig smuk?

Jeg var lige ved at sige: Efter at have fået sat hår og lagt makeup i to timer! Men når jeg skal være ærlig, så er det faktisk, når min mand synes jeg er smuk – en søndag morgen før morgenkaffen. Jeg bruger ikke ret meget makeup, bortset fra når jeg er på scenen eller hos fotografen. Og jeg kan godt lide, når maskulint tøj som f.eks. en smooking fremhæver det kvindelige. Mit androgyne udseende har gjort mig usikker i mange år. Men nu er det blevet det, der fremhæver mig.