microLights Color Collection

Ready for microLights

Som kysset af solen. Den nye kreative farveteknik anvender mikrofine highlights til at trylle en sommerlig glød og naturligt skinnende nuancer frem i håret.


Modeåret 2020 indledes med det naturliges tilbagevenden! På én gang diskrete, raffinerede og glamourøse farveeffekter erobrer modescenerne på bekostning af det strålende og iøjnefaldende. De viser, hvor elegant og fascinerende naturen kan være, når den tilføres et målrettet strejf af skinnende lys. La Biosthétique‘s nye highlight-teknik microLights gør det muligt for din frisør at tilbyde dig dette topmoderne farvelook. microLights fremhæver enhver hårfarve med mikrofine highlights, fremtryller strålende og flerdimensionelle effekter samt skaber en helt naturlig farvefremtoning. Teknikken er velegnet til kunder, som ikke er vant til at farve håret, og som oftest kun ønsker en let farveforandring, såvel som for alle, der har lyst til at skifte deres Balayage-look ud med en nyt og mere naturlig look.

Naturligt, når det er bedst


Udgroning? Det er ikke længere et problem. microLights består af diskret placerede highlights, som smelter sammen med den naturlige hårfarve og vokser helt naturligt ud sammen med denne. microLights er velegnet til alle hårfarver og -længder. Farveresultatet er meget naturligt og tryller en frisk glød frem i håret, som kommer til at virke mere fyldigt. Teknikken er velegnet til såvel fint som normalt hår.
microLights kan anvendes til alle hårfarver – også til f.eks. sort og rødt, da det er ikke påkrævet at blondere håret for at skabe fine highlights. Det afgørende er, at man tager hensyn til kundens type og er opmærksom på at skabe harmoniske nuancer. Man opnår den mest naturlige effekt ved at vælge en farve, som er maks. 2 toner lysere end naturfarven eller den aktuelle farvetone.

CREME BRULEE BLONDE – Signaturlooket

Subtile og raffinerede highlights, som får lyst hår til at fremstå som kysset af solen. Sådan er virkningen af La Biosthétique’s crème brulée-blonde signaturlook. I modsætning til andre kreative teknikker som Balayage, Ombré og Sombré skabes microLights med folieteknik. Herved kommer håret til at fremstå så naturligt og lysende som muligt. Farveresultatet plejes bedst med den cremede beige-gyldne glossing.

Ekspert-tips:

Den nye microLights-teknik er udviklet af Andrea Bennett, som er farveekspert og International Creative Color Director hos La Biosthétique. Hendes tips i forbindelse med microLights lyder sådan: „Man kolorerer kun helt tynde hårtotter i folie. Folierne placeres helt tæt, og herved opstår det trinløse farveforløb, som fremstår naturligt, diskret og jævnt hele vejen fra bunden og ud i spidserne. Når man anbringer folierne, skal man være opmærksom på hårets naturlige fald og på, hvordan kunden foretrækker at style håret.”

PROTECTION COULEUR SHAMPOO – Farvebeskyttende shampoo

Beskytter farvet hår mod farve- og fugtighedstab og gør håret smidigt og glansfuldt. Fås i to varianter: Volume til fint hår og Vital til normalt hår.

PROTECTION COULEUR CONDITIONNEUR – Farvebeskyttende conditioner

Reparerer og styrker strukturskadet, farvet hår, beskytter mod blegning samt tilfører energi og fugtighed.

GLAM COLOR No Yellow Shampoo .07 Crystal

Sulfatfri shampoo med farvebeskyttelseskompleks til køligt naturblond, farvet blond og blonderet hår. Beskytter håret mod farve- og fugtighedstab samt giver håret et strålende krystalskær. Også velegnet til naturligt gråt hår.

GLAM COLOR No Yellow Conditioner .07 Crystal

Hurtig pleje og farveopfriskning med farvebeskyttelses- og UV-glanskompleks til køligt naturblond, farvet blond og blonderet hår. Plejer og restrukturerer køligt naturblond, farvet blond og bonderet hår, tilfører fugtighed og frisker hårets strålende krystalskær op.

GLAM COLOR HAIR MASK – Hårmaske med farvepigmenter        

Den plejende farvemaske indeholder silkeproteiner, som intensiverer hårfarven, fremtryller lysende reflekser og gør håret glansfuldt. Glam Color-hårmaskerne findes i 7 forskellige friske nuancer.