It's a match!

Trin for trin: Sådan finder man den perfekte foundation

Den perfekte teint danner basis for alle smukke looks. Den har fine porer, er helt regelmæssig og har et vist glow. Desværre er teinten fra naturen side mere eller mindre uregelmæssig, ujævn og har ofte blålige farvetoner omkring øjnene. Men med passende makeup og den rette makeup-teknik er teinten slet ikke noget problem.

Hvilken tekstur foretrækker jeg?

Helt naturlig eller perfekt dækkende? Ekstra mat eller med en særlig glow? Flydende, cremet eller pudder? Hver kvinde har sine personlige favoritter og sine problemzoner, som hun gerne vil skjule. Har man meget tør hud, bør man under ingen omstændigheder anvende pudderholdige produkter. Har man fedtet hud, bør man ikke vælge en righoldig creme. Den perfekte makeup smelter i bogstavelig forstand sammen med huden, føles behagelig og virker ikke som en maske.


Hvilken nuance har jeg brug for?

Det er vigtigt, at man ikke har makeup på, når man søger efter en makeup-nuance. For makeuppen skal jo passe perfekt til huden og ikke til den allerede påførte makeup. Og da det ofte kommer an på helt fine nuancer, anbefaler vi, at du starter med at vælge tre forskellige nuancer, som alle ser ud til at passe godt til dig. Påfør dem med en lille afstand imellem og afgør, hvilken farve der er helt perfekt. Tip: Det er bedst at teste foundation på halsen. Hvis makeuppen smelter sammen med din naturlige farve, passer nuancen.

Pensel, svamp eller fingre?

Spørgsmålet om, hvordan man bedst påfører foundation, er også relevant: Fingrene varmer produktet lidt op, så det er lettere at tone ud. Om man foretrækker at anvende pensel eller svamp, er op til én selv. Jo tættere påføringsredskabet er, desto kraftige afgives farven til huden. Desuden kan man også styre dækevnen ved at gøre redskabet fugtigt. På denne måde kan man opnå en endnu lettere og mere gennemsigtig finish. Penslen giver mere dækkraft. Men med svampen kan man lægge en mere regelmæssig og diskret foundation. Har man smuk hud, kan man på denne måde skabe et helt perfekt no-makeup-look.

Hvordan påfører jeg makeuppen?

Inden man påfører foundationen, bør man rense ansigtet omhyggeligt og anvende en fugtighedscreme. Lad fugtighedscremen trænge ind i huden i nogle minutter. Anvend herefter en concealer til at skjule urenheder samt mørke skygger ved øjnene og foretag omhyggelig udtoning. Foundationen påføres fra ansigtets midte. Det er vigtigt, at foretage omhyggelig udtoning af overgangene til halsen og hårkanten. Ellers opstår der uskønne rande. Til sidst fikseres og matteres med gennemsigtigt pudder. Et voilà!



Find det La Biosthétique makeup-produkt, som svarer til din hudtype såvel som til dine ønsker ang. dækevne og farve og få en mageløs smuk teint:

Beauty Base vs. Glow Base

Den matte eller lysende basis til makeuppen. Lader makeuppen holde i endnu længere tid. Perfekt til en mat eller silkeagtigt lysende teint. Beauty Base tryller en frisk, diskret teint frem, får glinsende hudpartier til at forsvinde og får hudens porer til at fremstå mindre. Glow Base giver en forførende lysende teint. Begge produkter bevirker, at såvel flydende som cremet foundation bliver lettere at påføre og holder længere.

Cover & Light

Concealeren, der skjuler og fremhæver

Perfekt til at skjule mørke skygger ved øjnene eller til lysning af læbernes kontur. Cover & Light får din hud til at fremstå yngre, sundere og glattere. Farverne tilpasser sig hudens egen fremtoning. Concealeren er udstyret med penselapplikator, som giver en regelmæssig dækevne.

Teint Naturel

Anti aging-makeup, som giver en frisk og mageløs finish
Perfekt til et naturligt look samt til moden, stresset eller udtørret hud. Teint Naturel skjuler mindre fejl i huden, nuancerer teinten og får huden til at fremstå vidunderlig og naturlig - næsten som om der slet ikke er anvendt makeup. Huden strammes og bliver dejligt glat.

Silky Mineral Powder

Det løse pudder fikserer makeuppen og giver en mat, silkeagtig finish
Perfekt til fiksering vha. pudderkvast eller et dækkende resultat vha. kabukibørste. Silky Mineral Powder består udelukkende af rene mineralske pigmenter. Deres mikrofine, lysbrydende egenskaber får helt enkelt små hudujævnheder og rynker til at forsvinde. Teinten fremstår klar og strålende smuk - og helt uden at virke som en maske.