Soleil

Kysset af solen

Sommer. Sol. Solbeskyttelse. Når temperaturen stiger, vil vi gerne opholde os uden for og mærke solen på ansigtet og kroppen. For solens varme stråler fjerner langt om længe de sidste spor af vinterens kulde og stress på celleplan. Sol på huden er ren lykke. Og det at blive brun.


En høj solfaktor er obligatorisk, når det gælder om at bevare sommerteinten. Huden må ikke blive rød og smertende. Men det er slet ikke alt. La Biothétique's solpleje forener innovativ solplejeteknologi med beskyttende pleje, en sommerfrisk duft og særligt lette teksturer, som giver en dejlig følelse i håret og huden.

Til huden

Med plejeserien Soleil tilbyder La Biosthétique den ideelle løsning, så man kan nyde solen uden dårlig samvittighed. De nye hudprodukter opfylder de højeste standarder inden for moderne anti aging-forskning. Med deres plejende og beskyttende virkning overgår de klart alle gængse former for UV-beskyttelse. Med sin høje ydelse og dejlige duft er Soleil den perfekte ledsager. Soleil er desuden velegnet til alle hudtyper uanset alder og køn - dette gælder også for sensibel hud. Produkternes bruningsaktivator garanterer en naturlig og langtidsvarende bruning af huden. Bare ti minutter på terrassen eller en dag på stranden? Soleil tilbyder ikke blot forskellige lysbeskyttelsesfaktorer, men ved behov også forskellige teksturer og den passende pleje til enhver form for ophold i solen.

Forberedelse på ophold i solen

Om foråret er huden for det meste bleg og ikke vant til kraftigt sollys. Activateur de Bronzage hjælper huden med at sætte gang i pigmentproduktionen. Det bedste resultat opnås, hvis man begynder at anvende bruningsaktivatoren 1-2 uger før et intensivt ophold i solen. Så er huden forberedt optimalt, bliver hurtigere brun og får en mere regelmæssig farve. Den helt bløde emulsion indeholder vitamin E, som i god tid inden opholdet i solen tilfører huden den nødvendige fugtighed. Activateur de Bronzage glatter huden og forebygger for tidlig hudældning.

Solbeskyttelsesspray

Soleil Spray Invisible SPF 6 og SPF 30 er hurtige og lette at påføre, skal ikke masseres ind i huden, er vanfaste og fedter ikke. Disse produkter indeholder også Soleil-seriens bruningsaktivator. Samtidig garanterer virkestofkomplekset udvundet af solsikkefrø en høj celle- og DNA-beskyttelse.

Solbeskyttelse til motion, sport og fritid

Soleil er velegnet til sejlsport eller en tur i bjergene. Stick Solaire SPF 30. Produktet er tilpasset en høj UV-stråling og er let at påføre følsomme hudpartier som f.eks. læber, næsens sider, skuldre og nakke. Indholdet af naturlige virkestoffer som bivoks, sheasmør og engkarseolie medvirker til at stabilisere hudens funktioner. En ekstra fordel: Man kan nemt have solsticken med i jakkelommen eller i rejsetasken.

Solbeskyttelse som creme

Strand og liggestol? Soleil Emulsion SPF 15 og SPF 25 er de helt rigtige produkter til ømfindtlig hud. Solmælken er en olie-/vand-emulsion, som let trænger ind i huden, hvor den virker beroligende og øger cellernes evne til at holde på fugtigheden. Solmælken bør påføres ca. en halv time før solbadet. I forbindelse med ømfindtlig og meget lys hud anbefales det at anvende en meget høj solfaktor. Soleil Creme Solaire SPF 50+ med virkestoffer som panthenol og bisabolol, som er udvundet af kamille, virker betændelseshæmmende og fungerer også som beskyttelse og forebyggelse mod couperose og pigmentpletter. De effektive UV-A- og UV-B-filtre giver optimal solbeskyttelse i kombination med anti aging-plejen.

Regenerering og pleje efter ophold i solen

Efter solbadet bør et forfriskende, lunkent brusebad være det allerførste. Det renser huden for salt og klor samt overskydende solcreme, så huden er bedst muligt forberedt på den efterfølgende after sun-pleje. Soleil Crème Visage Après Soleil til ansigtet og Soleil Emulsion Corps Après Soleil beroliger huden efter ophold i solen og lindrer spændingsfølelser. De bekæmper frie radikaler og kroniske skader forårsaget af sollys. Begge produkter understøtter hudens DNA-regenerering. Indholdet af rosmarinekstrakt stabiliserer hudens naturlige funktioner.
Ekstra tip til langtidsvarende brunhed: Anvend Crème als Maske på den rensede hus på ansigt, dekolleté, hals og håndryg. Påfør produktet i et tykt lag, lad det virke i 15 minutter og fjern resterne med vatrondeller.

Til huden

UV-strålerne angriber desværre også håret direkte. Herved skades de keratinbroer, som er uundværlige i et sundt og skinnende hår. Solen bleger såvel naturligt som farvet hår, og på sigt påvirkes hårets elasticitet og struktur også af lange ophold i solen. Soleil-hårprodukterne er resultatet af den nyeste kosmetikteknologi og fungerer som omfattende komplet beskyttelse mod UV-strålernes direkte og indirekte virkninger: Dels som et særdeles højtydende ikke-vandopløseligt UV-filter, som absorberer UV-A- og UV-B-stråler uden at tynge håret, hvorved man undgår, at håret bleges eller bliver skørt. Dels neutraliseres de frie radikaler, som opstår i forbindelse med UV- og lyspåvirkninger, hvorved alvorlige skader på håret - også i hårets indre - minimeres. Indholdet af polyfenoler udvundet af solsikke har såvel forebyggende og regenererende virkning.

Beskyttelse og styling i solen


Soleil Laque
er en friskt duftende non-aerosol-hårlak, som er specielt udviklet til udendørs brug. Den er velegnet til at definere enkelte hårpartier eller totter, men kan også anvendes som fiksérspray til hele frisuren. Og den indeholder naturligvis effektiv UV-beskyttelse. Den vandafvisende 2-fasede plejespray Soleil Vitalité Express giver et friskhedskick på hovedet. Den indeholder hvedepeptider og en polymer, som plejer håret intensivt og samtidig gør det smidigt og elastisk. Sprayen kan anvendes i både fugtigt og tørt hår.

Rensning og pleje efter ophold i solen


Soleil Shampooing renser håret og hovedbunden blidt, fjerner også rester af klor og salt og beskytter mod udtørring. Indholdet af solsikkefrøekstrakt yder en god beskyttelse mod alvorlige skader i hårets indre. Ekstra fugtighed i håret opnås ved at anvende Creme Soleil som hurtigtplejende conditioner eller intensiv maske. Herved får håret en sund glans, en blød smidighed og en skinnende farve.

Forresten

Soleil yder ikke kun beskyttelse af huden og håret, når man opholder sig i solen. Den eksklusive serie tryller desuden duften af sommer, lethed og livsglæde ind i håret og frem på huden. Den forførende og friske sommerduft er skabt eksklusivt til La Biosthétique af den internationalt kendte duftdesigner Geza Schön. Den frugtagtige og sprudlende duftcocktail emmer af lime, appelsin, mandarin, bergamotte, galbanum, rose, appelsinblomst, tuberose, iris, jasmin, fresia, vanilje, tonka, benzoe, patchouli, sandel- og cedertræ.

Oversigt over Soleil-serien:

1. Activateur de Bronzage

SKU# 002022

Quick Overview

3-1: Den plejende bruningsaktivator forbereder huden på solen, fremskynder hudens bruning og stimulerer hudens egne beskyttelsesmekanismer.

200ml

Delivery Time 3-4 hverdage

Eksperten rådgiver dig gerne i din La Biosthétique salon.

Share on

x