Talbot Runhof præsenterede sin nye forårs-/sommerkollektion 2019 "Hard To Get" ved Paris Fashion Week

Talbot Runhofs kreationer siges at være de kendtes favorit. Blandt Johnny Talbots og Adrian Runhofs fans finder man internationale kendisser som Kim Kardashian, Selena Gomez, Kristen Steward, Rita Ora, Kendall Jenner og Alessandra Ambrosio.

Stjerner hos Talbot Runhof

Tilsvarende voldsom var også interessen, da Talbot Runhof d. 29. september 2018 præsenterede den nye ready to wear-kollektion med navnet "Hard To Get" i forbindelse med Paris Fashion Week. Premieren på det nye forårs-/sommerkollektion 2019 fandt sted i traditionsrige kulisser i Salon Imperial i The Westin Paris - og det ønskede ingen at gå glip af. I den store balsal mødtes repræsentanterne fra de største mode- og beauty-magasiner. I forreste række langs catwalken sås bl.a. Christiane Arp, chefredaktør for den tyske udgave af "Vogue", og hendes amerikanske kollega, Tina Isaac-Goizé, men også kendte influensere som Alexandra Lapp, Nina Suess, Lisa Hahnbück, Lisa Banholzer, Leonie Hanne og Marie von den Benken.


En succeshistorie

La Biosthétique fik for 12. gang lov til at være Talbot Runhofs hårpartner i forbindelse med Paris Fashion Week og ydede hermed sit lille bidrag til fejringen af den nye kollektion. Alexander Dinter er International Creative Director hos La Biosthétique. Han havde samlet et hold af håreksperter fra La Biosthétique-saloner verden over, som skabte hårstylings-koncepterne til premiereshowet. Det indtil videre 7 år lange samarbejde mellem Adrian Runhof, Johnny Talbot og La Biosthétique har skabt et solidt og perfektioneret partnerskab mellem designere og beauty-eksperter.

Perfekt partnerskab

Man kan ikke beskrive dette samarbejde bedre end Adrian Runhof, der på premiereaftenen udtalte: "Vi er et familiefirma ligesom La Biosthétique. I årenes løb er vi blevet venner, og vi kunne ikke forestille os en bedre partner. La Biosthétique har meget moderne produkter, en meget moderne filosofi og en særdeles moderne kommunikation - præcist lige som os!" Ifølge Adrian Runhof består det særlige i partnerskabet i La Biosthétique's udvikling og den kreative omsætning af de beauty-koncepter, som Talbot Runhofs mode har brug for: "Alexander Dinter er en geni. Ofte giver vi ham bare et enkelt eller to stikord til vores nye kollektion, og han overrasker os bagefter hver gang med et resultat, som langt overskrider vores forventninger."

Talbot Runhofs "Hard To Get"-hårstyling

Looket til præsentationen af forårs-/sommerkollektionen 2019 i Paris blev skabt ud fra en idé fra Talbot Runhof. Alexander Dinter beskriver den kreative proces bag hår-looket til "Hard To Get" således: "Johnny og Adrian sendte mig en masse Youtube-links fra gamle shows med Claude Montana i 1980'erne. Det var deres basale motto. Særdeles inspirerende. Lyset, glimmeret, skulderpuderne, atmosfæren."

Klangen fra en række fortolkninger af Kraftwerk-hittet "Model" dannede baggrunden for den nye kollektion af iriserende paillet-drømme og fik hårstylingen til at fremstå forfriskende, modige og funklende. De bragte noget af 1980'ernes coolness med ind bag de ærværdige vægge mellem Jardin des Tuileries og Place Vêndome. Hårlooket blev skabt på denne måde:

- Håret fugtes let med Essence de Protéine, og der masseres noget Fixateur Mousse ind i konturen.
- Håret fønes bagud bort fra ansigtet. Brug børste.
- Længderne beroliges med børsten.
- Lav lette bølger i længderne på baghovedet. Anvend et medium krøllejern.
- Beauté Conditioner Doucer blandes med Cheveux Longs Luxury Spa Oil. Blandingen kommes i længderne, som snos ind i hinanden.
- Fugt håret med vand og massér Classic Gel ind i håret til op over hovedets runding.
- Håret øverst på hovedet fønes tørt med diffusor.
- Håret fæstnes med clips bag ørerne.

Lige inden showet:
- Længderne fugtes jævn med Beach Effect Styling Spray.
- Til sidst anvendes Glossing Spray på toppen
- enten til glans eller til wet look.

Paris elsker Talbot Runhof

Modeverdenen vil længe mindes denne lørdag aften ved Paris Fashion Week. Talbot Runhof levede atter på fornem vis op til sit image som modeverdenens nyskaber. Det elegante, men samtidigt helt igennem moderne miks af udtryksfuldt skinnende design, iøjnefaldende pailletbesatte rober og must haves i khaki-look overbeviste de indbudte gæster til fulde. Talbot Runhof, der - som det ene af blot to tyske modeskabere - af Chambre Syndicale de la Couture Parisienne er nomineret som officiel del af Paris Fashion Week, har sat et nyt udråbstegn i modeverdenen.

La Biosthétique er stolt over at have medvirket til en lille del af denne store succes og glæder sig til mange kommende fantastiske mode-events med Talbot Runhof.