Fashion Week post-corona

Altid i forreste række

Vi kommer ikke til at opleve traditionelle Fashion Weeks, som vi kender dem, inden for en overskuelig fremtid. Mademoiselle Lili fortæller denne gang om post-corona-tidens virtuelle mode i Paris.

Det kom som et tordenbrag fra modehimlen. Mens corona-krisen var på sit højeste, udsendte den italienske modeskaber Giorgio Armani en appel, hvori han tog kategorisk afstand fra branchens hidtidige metoder. Armani omtalte modeindustriens overproduktion som „absurd“ og „kriminel“ og konkluderede: „Modeverdenens nedgang begyndte, da luksussegmentet overtog de metoder, vi kender fra fast fashion-udbyderne, og efterlignede deres endeløse udbud i håbet om at sælge mere, men herved glemte, at luksus behøver tid for at blive forstået og værdsat.”  

Armani meddelte, at han havde tænkt sig at gennemføre en række ændringer. Fremover ville modehuset ikke arrangere flere ressourcekrævende cruise shows, som kræver, at kunder og presse flyves ind fra hele verden til en eksotisk destination. I det hele taget ville Armani i fremtiden afholde langt færre storslåede shows. Fremover ville kunderne kunne beundre sommerkollektionerne helt frem til september. Gucci meddelte ligeledes, at man i fremtiden kun havde planer om to årlige shows, og at efterårsmoden først ville blive lanceret til efteråret.  

Modeverdenen i Paris har været mere forsigtig i sine udmeldinger. Indtil videre har Saint Laurent meddelt, at modehuset trækker sig fra resten af årets arrangementer. Siden juli måned satser såvel herremoden som haute couture-verdenen på digitale livestreamings og videoer.  

Fordelen herved er, at ingen behøver at bøvle med de lige så besværlige som elskede ritualer forud for Fashion Week – nemlig at ansøge om en invitation og herefter vente på at få den overbragt af en kurer, der som regel først dukker op i sidste øjeblik. Man behøver heller ikke længere at bryde hovedet med, hvad man skal tage på. Man slipper for at køre på kryds og tværs gennem Paris i den propfyldte metro. Man skal ikke stå i kø, og man slipper for at mase sig ned på en smal stol mellem lutter fremmede mennesker. Og man undgår den obligatoriske halve time, som det altid varer, inden de sidste kendisser har taget plads på forreste række, så showet kan begynde. Hakkeordenen om, hvem der skal sidde hvor, udgår ligeledes. Det samme gælder for gæsternes klimaskadelige flyrejser halvvejs rundt om kloden.  

Ulempen er, at man savner hele dette sindssyge cirkus, trængslen, glamouren og hele det særprægede flair. Undtagelsestilstanden. Alt det, som gør Fashion Week til noget helt særligt. At se mode på laptoppen er nærmest som at sidde og glo på sex på Youporn.  

Jeg prøvede det første gang i februar sammen med to unge, profetiske danske kvinder. Modehuset Heliot Emil er pionerer inden for virtuel mode. Siden starten i 2016 har dette spændende unisex-mærke kun ladet deres modeller optræde online. Denne løsning valgte man oprindeligt at rent økonomiske årsager.  

Jeg fik et link tilsendt, og kl. 13 sad jeg hjemme hos mig selv og loggede på deres show sammen med 30.000 andre tilskuere. Det var nemt, enkelt, live og corona-sikkert. Jeg sad i strømpesokker, havde ikke lagt makeup, men sad alligevel på forreste række, mens modellerne med udtryksløse ansigter vandrede afsted mellem opstillede metalvægge i det fjerne København. Ved hjælp af computerens touchpad havde jeg et 360 graders udsyn, og jeg behøvede blot at klikke én gang, hvis jeg syntes om de viste beklædningsgenstande og tasker og fik lyst til at forudbestille dem. Billedkvaliteten var ikke verdens bedste, og atmosfæren var kold, klaustrofobisk og steril. Med al deres rigdom ville Paris‘ modehuse helt sikkert have satset på langt mere storslåede virtuelle virkemidler.  

Men uanset hvad – på denne måde kan man ikke formidle virkelig modestemning og glamour. Det kan kun være en nødløsning at sidde og kigge på virtuelle modeshows. Men indtil franskmændene melder ud om, hvad de har tænkt sig at gøre fra og med september, starter de først med slet ingenting at gøre. For indtil da holder de nemlig ferie. Og det kan hverken corona eller den økonomiske krise ændre noget ved.

© Silke Bender