Fashion Week

Større, højere, længere!

Under Fashion Week konkurrerer Paris‘ store modehuse om at afholde det mest spektakulære show. Mademoiselle Lili er spændt på, hvad de mon har fundet på denne gang.  


Den næste Fashion Week er på trapperne. Rundt omkring ved Paris‘ seværdigheder – lige fra Eiffeltårnet til Grand Palais – dukker der pludseligt store byggepladser op. De er omhyggeligt afskærmet med presenninger, så de forbipasserende ikke kan få et glimt af, hvad der foregår derinde.  Alt er tophemmeligt, for overraskelsen skal lykkes, når den afsløres. Et modeshow varer kun 20 minutter – men i dag står der langt mere på spil end blot den simple præsentation af en ny kollektion. Det siges, at topnavnene i Paris‘ modecirkus betaler mere end 38 millioner kr. for de opsigtsvækkende kæmpeshows, som deres catwalks har udviklet sig til. Alle ønsker at overgå alle – for enhver pris.

I mange år var Chanel det eneste modehus, som ikke syntes, at noget var for stort, for vanvittigt eller for dyrt til at gøre indtryk på resten af verden. I Grand Palais har Karl Lagerfeld både startet rumraketter og ladet krydstogtskibe i naturlig størrelse lægge til. Da jeg sidste år i oktober modtog én af de eftertragtede invitationer, rejste jeg til Chanel-Øen – glaspaladset var blevet til en strand med ægte bølger, der skvulpede mod 240 tons hvidt sand. Himlen var blå, og der var både strandhytter og livreddertårne. Og raffinerede perspektiver til den helt perfekte illusion, så selfie- og instagram-generationen havde rig lejlighed til at knipse og filme.  

Men de andre modehuse følger med. For at se Dior måtte jeg et godt stykke uden for byen. Ude på væddeløbsbanen Longchamp havde Dior opført en gigantisk midlertidig hal, som bød på en enorm Black Box, hvor modeshow og danseopvisning smeltede sammen. Modellerne defilerede forbi den israelske koreograf Sharon Eyals dansere – og til sidst regnede det ned med hvide blomster fra 50 meters højde.

Siden 2016 må turisterne to gange årligt undvære ét af verdens mest yndede fotomotiver i tre uger – for da fylder Saint Laurents byggecontainere hele Trocadéro-pladsen. Modehuset betaler knap 3,1 millioner kroner i leje til byen for at måtte opføre sin scene direkte over for Eiffeltårnet. Til Hedi Slimanes debut hos Celine blev der opført en kæmpestor hal foran Invalidekirken. Louis Vuitton overtog Louvres indre gård og anvendte museumsbygningerne som en storslået kulisse for en vidtforgrenet glas- og spejlgang på pladsen med pyramiden. Der var tale om en kold og teknisk-præget container-arkitektur med hvide neonrør, hvor lyset fulgte modellernes skridt via bevægelsessensorer i gulvet.

Man kan mene, at det virker temmelig dekadent med så store investeringer forud for et show, som blot varer 20 minutter. Men der ligger iskolde beregninger bag denne strategi. I forbindelse med et modeshow satses hele koncernens marketing for det kommende halve år. Mærket gør opmærksom på sig selv og sælger hermed ikke blot den nye kollektion, men også parfumer og accessoires. Det er en dyr spøg – men det betaler sig.  En ekspert i branchen regnede engang ud, at der skabes en medieomtale svarende til 7,5 millioner kr., for hver 750.000 kr. man giver ud. En sum, som i dag må været betydeligt højere takket være mulighederne for at dele billeder på de sociale medier. Der kan ikke herske tvivl om, at de event-arrangører, som har specialiseret sig i at iscenesætte denne form for modeshows, har en stor fremtid foran sig.