The Culture of Beauty
ATELIER DES LUMIÈRES
Alt flyder
En helt ny måde at opleve og formidle kunst på præsenteres på en spektakulær XXL-fremvisning af digital kunst i Paris. Mademoiselle Lili tog bad i Hundertwasser, Klimt & Co. og følte sig som nyfødt.
Paris rummer stadig hemmeligheder, som jeg ikke kender selv efter mange år i byen. Hemmeligheder, som venter på at blive opdaget. F.eks. er jeg ofte gået forbi en udefra betragtet uanselig bygning i mit nabolag uden at have skænket den ret meget opmærksomhed. Det har ændret sig i løbet af de sidste uger: Pludselig står folk i kø foran den nyrenoverede facade – Atelier des Lumières er flyttet ind i det tidligere støberi fra 1800-tallet. Byens første museum for digital kunst. Digital kunst? Det første, jeg tænker på i den forbindelse, er flimrende computerskærme og anstrengende elektronisk musik. Jeg føler mig udmattet bare ved tanken. Nej, det gider jeg simpelthen ikke. Men da jeg en dag var på vej hjem fra supermarkedet med fyldte indkøbsposer i favnen, var køen uden for museet pludselig ikke ret lang. Og jeg var blevet nysgerrig, så jeg kiggede indenfor. Måske tager så mange mennesker alligevel ikke fejl.
Sikke en overraskelse! Ikke kun fabrikshallens enorme volumen – ti meter til loftet og mere end 2.000 kvadratmeter udstillingsområde – var helt uventet. Tænk, at der stadig findes den slags gamle industrimonumenter inde i byens centrum! Til tonerne af Richard Wagners musik projiceres arkaderne fra det kunsthistoriske museum i Wien pludselig op på væggene. Nej, ikke kun på væggene. Også på gulvet og oppe under loftet begynder Hans Makart og Gustav Klimts malerier at danse og glide ind og ud af hinanden. Detaljer opstår og opløses. Alt flyder, er i bevægelse, roterer. Selv projektionerne på gulvet, der som et visuelt transportbånd leder mig ad en velkendt sti gennem kunst- og musikhistorien – fra nyklassicismen og jugendstil frem til Egon Schiele, Friedensreich Hundertwasser og til sidst ind i den digitale nutid med en clubagtig installation med navnet „Poetic_AI“. Ledsaget af den storslåede musik glider man her ind i en fjerde dimension. AMIEX – Art & Music Immersive Experience – er navnet på denne nye måde at føle og opleve kunst og musik på. Lettere svimmel og med gåsehud vandrer jeg gennem et perfekt iscenesat samlet kunstværk, som er i konstant bevægelse. Jeg føler mig ikke længere som en del af den kendte verden.
I et helt spejlklædt aflukke bliver det endnu mere intenst. Jeg lægger mig ned på gulvet sammen med de andre og svæver i bogstavelig forstand gennem dansende billeder, der reflekteres i det endeløse, og hvor der hverken er op eller ned – som om man befinder sig inden i et enormt kalejdoskop. I studio-baren, hvor man spiller lige så interessant musik, flyver man skiftevis over byens tage eller gennem den pulserende digitale billedverden, som er skabt af det internationale digitale kunstnerkollektiv OUCHHH. Det er totalt berusende!
Da jeg atter står ude på gaden og ser op mod Paris‘ blå sommerhimmel, føles verden pludselig helt anderledes. Fortryllende, magisk og helt let. Det er helt sikkert ikke sidste gang, jeg har prøvet dette forfriskende følelseskarbad. Men næste gang skal det være uden fyldte indkøbsposer.
