Ved æstetens skæg

Hvad skal man lave i en kold, regnfuld vinterweekend i Paris, hvis man ikke har lyst til at bruge penge? Jo, så kan man ledsage sine mandevenner, når de skal en tur til barberen – og samtidig lære en hel masse om det andet køn. Christophe havde ventet på sin tid hos barberen i ugevis. Og i lige så lang tid havde han ikke barberet sit ansigtshår. Han ville kun betro salonens indehaver, Sarah Daniel-Hamizi, at stå for det nye look. Da vi mødes, ligner han Tom Hanks i filmen ”Cast Away”, hvor Hanks spiller en mand, der er strandet på en øde ø. ”Når man ikke længere kan have hår oven på hovedet, kan man i det mindste have dem på hagen,” bemærker Christophe ironisk. 

Sarah griber blidt med begge hænder om Christophes kæbe. „Skæggets længde bør vi ikke ændre ved, hvis du ønsker at betone din ovale ansigtsform,“ siger hun. ”Proportionerne passer. Du har brug for dette volumen.” Sarah snor spidserne på Christophes overskæg. ”Men se her – overskægget er for busket og skjuler dine læber. De er meget smukke. Formen trækker for meget nedad og fremhæver desuden nasolabialfolden. Hvad siger du til, at vi gør overskægget smallere og drejer det opad, så folden skjules? Sådan her?“ 

„Super, det er en god idé,“ svarer Christophe og læner sig tilbage i stolen med lukkede øjne, mens Sarah arbejder med saks, kniv og barberhøvl. Christophe er en æstet, der normalt aldrig kunne finde på så meget som at tænde en cigaret med en lighter i en farve, som han ikke bryder sig om. Men han lader Sarah arbejde i fred. Og hun ved tydeligvis, hvad mænd ønsker, og hvordan man snakker med dem imens. 

Sarahs barbersaloner „La Barbière de Paris“ er blevet til Paris‘ hotteste adresser for mænd med skæg. I øjeblikket har hun fire saloner i byen. Den nyeste blev åbnet i luksushotellet Crillon på Place de la Concorde. For Sarah er skægget ikke udtryk for en ny form for machismo eller mandekult – men snarere for mænds voksende behov for, at man synes godt om dem. Mænd er blevet mere forfængelige. ”Vi kvinder kan lave alt muligt med håret,” 

siger Sarah. ”Mændene har opdaget, at de også har mange muligheder med deres skæg. Selv hvis de har mistet håret, har de fortsat mulighed for at benytte skægget til at genopfinde sig selv, gennemgå en optisk metamorfose eller skjule deres problemzoner. Skægget er ikke længere udtryk for en trend. Skægget er simpelthen bare vendt tilbage som en del af samfundet.”  

Når man sidder og ser på, mens Sarah arbejder, opdager man hurtigt, at hun ikke blot er ekspert inden for alt, hvad der har med skæg at gøre, men at hun også er en rutineret psykolog. ”Man er nødt til at smigre mænd,” forklarer hun. ”Dobbelthage, høje tindinger, sparsom skægvækst, skaldet plet øverst på hovedet – det er mændenes problemzoner. Når de selv bringer disse emner på banen, skal du altid kunne rose noget andet.” Det kan være et lille kompliment for den markerede hage, det bløde skæghår eller øjenbrynenes kække buer. 

”Det skal være noget originalt – noget, som ingen har sagt til ham før. Noget, som mænd kan bruge til at lære at opdage sig selv med. I dag ønsker mænd at kunne danne sig et billede af, hvor attraktive de er.” Det som hun har lært i salonen, bruger hun også privat, hvor hun lever i en sammenbragt familie med mand og fem sønner. Også her anvender hun bekræftelse og ros i stedet for surmuleri. ”Mænd tænker mere resultatorienteret end kvinder. Hvis du synes, at de for gud ved hvilken gang ikke har foldet vasketøjet rigtigt sammen, siger de meget logisk: ’Nå, men så kan du jo bare gøre det selv, når du nu er så god til det!’ Det går meget bedre, hvis man nøjes med at bede dem om hjælp og samtidig viser dem, hvordan man gerne vil have arbejdet gjort.” 

Christophe forlod salonen som en rigtig dandy – og jeg en smule klogere, end da jeg gik derhen.