Dronning for en dag

Helligtrekongerskage er ikke kun sjov og ballade for børn. Mademoiselle Lili glæder sig også til den franske kagetradition i begyndelsen af januar.

Man kan ikke engang nå at brænde julens foie gras af på løbebåndet, før det næste kalorieorgie truer. I Frankrig markerer man Helligtrekonger ved at spise „galette des rois“. Denne helt særlige helligtrekongerskage er en lige så kalorierig som lækker butterdejsspecialitet. Den klassiske udgave er fyldt med fangripane-creme, en blanding af vaniljecreme, smør, sukker og malede mandler. Den helt præcise opskrift er enhver konditors største hemmelighed. Kagen sælges med en obligatorisk krone, som varierer i kvalitet og prisklasse – lige fra supermarkedernes kroner i gyldent karton til topkonditorernes udsøgte mesterværker.

Søndag efter Helligtrekonger samles familie og venner for at spise kagen. I hver kage er der indbagt en lille porcelænsfigur. Den som får figuren, er konge for en dag. Eller dronning. Den parisiske konditor Philippe Conticini har nemlig skabt ligestilling mellem kønnene inden for denne gamle kagetradition. Han har dedikeret kagen til sin kone og kalder den ”le galette des reines” – eller slet og ret dronningekage.

Man behøver ikke at være barn for at glæde sig over porcelænsfiguren og komme i højt humør. Jeg mindes stadig min første invitation til „galette des rois“-spisning, lige efter at jeg var flyttet til Paris. Det endte med spandevis af champagne. Jeg sad dér med kronen på hovedet, og hver gang nogen råbte „La reine boit!“ – dronningen drikker! – skulle jeg tømme mit glas. Det samme gjaldt for aftenens konge, som fandt sin figur i den anden kage. For at gøre en lang historie kort vågnede jeg næste morgen op med buldrende hovedpine i den fremmede konges sovegemak. Det endte ikke som et elskovseventyr – men de griner lykkeligt til deres dages ende over den oplevelse.

Man kan sige, at der var tale om et lille kontroltab uden historiske konsekvenser. Og det er slet ingen selvfølge – for det hævdes, at franske tropper i tidens løb har tabt flere kampe pga. denne særprægede kagetradition, fordi soldaterne forinden har drukket sig i hegnet til kampråbet ”Le roi boit!” De kristne traditioner, som helligtrekongerskagen er en del af, siges at have sine rødder i de såkaldte saturnalier, som var en romersk vinterfest, der blev afholdt i slutningen af december og begyndelsen af januar. Her blev samtlige moralske og sociale skel ophævet. Romerne kårede den af deres slaver, som fandt en bønne i sin kage, til at være ”konge for en dag”. De retsløse havde med ét uindskrænket magt og lod sig varte op af deres herrer.

Helt så anarkistisk går det ikke længere for sig, i en tid hvor helligtrekongerskagen udgør midtpunktet i en familiefest for børn. Kagen fås heller ikke længere kun i dagene op til Helligtrekonger, men både længe før og efter selve helligdagen. Det gamle motto er således endt som en profan trosbekendelse à la „Man er dronning, hvis man føler sig sådan!”