Sidste søndag kunne jeg ikke lade være med at le hjerteligt. Solen skinnede, og jeg gik en tur langs Seinen – hvor der i lang tid ikke har ført nogen vej forbi de mange tusinde "kærlighedslåse" på broerne. De anbringes af par fra hele verden som symboler på deres evige kærlighed. I søndags så jeg, at der pludselig var anbragt en række skilte som forbød ophængningen af låsene. "Vores broer kan ikke holde til jeres kærlighed", siger Paris' bystyre. "Kærlighed uden låse" hedder kampagnen, som skal sikre, at broerne ikke styrter sammen under den ekstra vægt fra låsene. Med Twitter-hashtagget #lovewithoutlocks plæderer man for at befri kærligheden.  

Ak, denne evige tro på, at Paris er kærlighedens mekka – i den hektiske hverdag i storbyen har jeg været nødt til at konstatere, at det er en kliché uden hold i virkeligheden. Min forkærlighed for franske chansons, fransk poesi, litteratur og filmkunst fik også mig til at tro, at det ville være nok at gå op og ned ad trapperne i Montmartre et par gange om ugen for pludselig at befinde sig i "ville d’amour". Et flygtigt blik fra en forbipasserende, som får hjertet til at banke lidt hurtigere, en spontan kop kaffe, en overstrømmende følelse af glæde, og snart strejfer man omkring, hånd i hånd med drømmefyren, i den pragtfulde, evigt romantiske by.  

Det er et smukt billede – men det tager ikke højde for den franske mand, denne uudgrundelige skabning. "Du får ham hurtigt til at koge over af lidenskab, men det betyder ikke, at han er mør indvendig", sagde en veninde til mig, da jeg lige var flyttet til Paris. Hun havde så evig ret! På de nordlige breddegrader sker det så godt som aldrig, at man får tilkastet hede, smeltende blikke fra en forbipasserende på en helt almindelig hverdag; at mænd lader deres bil stå midt på gaden for at løbe efter dig og bede dig om dit telefonnummer, fordi de finder dig så "bedårende". I Paris sender kurmageren dig sms'er i flere uger, indtil du endelig siger ja til at gå med ud at spise. I dagene op til restaurantbesøget spørger han dig mindst tre gange, om I virkelig har en aftale, om du virkelig vil dukke op. Han fortæller dig, at han glæder sig så meget. Men når du så sidder på restauranten, dukker han ikke op. Du venter i et godt stykke tid, men han kommer ikke. Du forlader restauranten, alene, og du føler, at det hele bare er for åndssvagt.