Under brostenene ligger stranden

Når termometeret klatrer op over 34 grader i Paris, og man trænger til opkvikning, må man lade kreditkortet gløde, hvis man foretrækker smukke omgivelser. Mademoiselle Lili tog på badetur i Piscine Molitor.

Coco Chanels lille sorte, New Look fra Dior – i Paris er der blevet skabt flere modetrends end i nogen anden by. For eksempel bikinien. Antikkens idrætsudøvere kendte ganske vist allerede til en todelt dragt, der fremhævede kroppen, men det moderne badetøj blev ikke opfundet på de eksotiske koraløer i Stillehavet, men midt i Paris: I 1946 præsenterede Louis Réard sammen med revypigen Micheline Bernardini verdens første bikini i "Piscine Molitor", og han fik patent på navnet. Det berømte friluftsbad i art deco-stil blev indviet i 1929 af "Tarzan" Johnny Weissmüller.

I årtier var det en fast institution i Paris. Flere generationer af parisere lærte at svømme her, indtil det blev tørlagt. I 25 år stod den fredede perle ubenyttet hen, indtil badet åbnede igen for to år siden efter en grunddig ombygning. Nu som femstjernet luksushotel med spa og fitnessklub. Det var kun klubmedlemmer (3300 euro årligt medlemsgebyr) og hotelgæster (værelser fra 330 euro), der skulle have lov til at bade i den myteomspundne pool. Der udbrød en hidsig debat om det nye klassesamfund og den snigende udhuling af de franske værdier "frihed, lighed, broderskab". Til sidst forpligtede luksushotellet sig til broderskab: skolerne fik lov til at benytte badet til svømmeundervisning tre halve dage om ugen gratis. Og som ekstern gæst kan man også få adgang, hvis man reserverer i forvejen.

Til en rekordpris på 195 euro kan man fra kl. 10 til 20 svømme alle de baner, man vil og slange sig på solbriksene, inklusive en spa-behandling på en time. En lidt billigere variant er 55 euro for en drink og benyttelse af poolen i en time. Hvis nogen tror, at man må have knald i låget for at betale så mange penge for en lille smule opkvikning, har de nok aldrig besøgt et offentligt parisisk friluftsbad – overfyldt, støjende og en hygiejnisk prøvelse, med badehættetvang som i 60’erne og obligatoriske tætsiddende badebukser for mænd som i 50'erne. Shorts er forbudt.

Så hellere den usportslige løsning, blæse være med lighedsidealet, lad os opleve den æstetiske og modemæssige frihed. I de velplejede art deco-omgivelser kan man svømme sine baner helt uforstyrret i 50 meter-bassinet, slange sig på lækre bløde håndklæder på poolbriksen i pauserne og beundre det dekorative publikum, der spankulerer frem og tilbage foran de kongeblå døre som pinupper i en højglanskalender. Indrømmet, det er en temmelig elitær badespas – men lige så vidunderligt og sjældent som juleaften.

Informationer på: www.mltr.fr