Op på cyklen!

At udforske Paris med metroen en klassisk oplevelse. Men det er meget sjovere at lære byen at kende på cykel. Mademoiselle Lili foretrækker at trampe i pedalerne, når hun skal fra sted til sted.

Som tilflytter til Paris har jeg haft årsabonnement hos Vélib’ i mange år. Vélib’ er betegnelsen for Paris’ lånecykler. Der er tale om et kunstord, som er sammensat af ”velo” (cykel) og ”liberté” (frihed). I stedet for at mase mig ind i en totalt overfyldt metrovogn midt i den værste myldretid foretrækker jeg at svinge mig op på én af byens lånecykler. Millionbyens centrum er faktisk et ret overskueligt område. Stort set alt inden for ringmotorvejen – den såkaldte Périphérique – kan man sagtens nå frem til på cykel inden for højst en halv times tid. Der findes efterhånden over 1.400 Velib’-stationer, som nu er en helt naturlig del af bybilledet.

Jeg anbefaler mine venner at tage en Vélib‘-cykel frem for at køre med metro. En dags- eller weekendbillet til Vélib‘ fås fra og med 75 kr. Man kan vælge mellem almindelige cykler og elcykler, og man kan betale med kreditkort direkte på én af stationerne. Man henter sin cykel, hvor man har lyst, og stiller den fra sig, hvor man har lyst til at opholde sig i længere tid. Har man fået nok af at cykle, kan man altid tage metroen eller en taxi hjem.

Siden Paris‘ bystyre indførte lånecyklerne i 2007, har Paris stille og roligt udviklet sig til en by for cyklister. I begyndelsen krævede det nerver af stål at køre på cykel i byens gader. Bilisterne overhalede så tæt, at sidespejlet somme tider næsten strejfede cykelstyret. Selv i dag drejer bilisterne som regel til højre uden først at se sig tilbage og uden tanker for den cyklist, som de hermed risikerer at køre ned. Som cyklist er man nødt til at indkalkulere denne fare, men hvis man husker at bremse i tide og lader bilisten slippe afsted med ikke at overholde sin vigepligt, kan der ikke længere ske alverden.

Samtlige store gader i Paris er i dag udstyret med cykelstier, som har gjort det meget sikrere for cyklisterne at færdes i byens centrum. Den store butiksgade Rue de Rivoli, som går fra rådhuset forbi Louvre og Tuilerien og frem til Place de la Concorde, er sågar blevet udbygget til en flersporet hovedvej for cyklister. Kun busser og taxier har i dag lov til at køre blandt cyklisterne. Paris‘ overborgmester, Anne Hidalgo, har ikke scoret point blandt byens inkarnerede bilister med denne beslutning – men som Vélib‘-kunde takker jeg hende herfor af hele mit hjerte! Gaderne langs Seinens bredder er i dag mere eller mindre spærret for biltrafik, så man uforstyrret kan cykle langs vandet. Det kræver dog, at man et par gange skifter fra den ene bred til den anden – fra Pont Neuf hen over Ile de la Cité, forbi Notre Dame frem til Bibliothèque Mitterrand og promenaden langs Quai d’Austerlitz, der i sommermånederne er oversået med midlertidige barer og restauranter.

Netop i august, hvor her er så dejligt mennesketomt, fordi pariserne har forladt byen for at holde ferie på landet, er dette min absolutte yndlingsrute. Det sejlende friluftsbad ”Joséphine Baker” er uanset hvad desværre næsten altid proppet med mennesker. Men man kan fint nyde en eftermiddagsdrink i én af de utallige liggestole, som de omliggende barer har stillet op til tørstige og solhungrende forbipasserende.